Free cookie consent management tool by TermsFeed Jordforbedring og forberedelse af græsplænejord | Gartnerpris

Jordforbedring og forberedelse af græsplænejord

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på en gartner pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit haveprojekt

Beregn prisen her

Det første skridt, når man skal anlægge en ny græsplæne, er at forbedre og forberede jorden.

Hvis man ikke forbereder jorden før såning af græs eller lægning af rullegræs, vil græsfrøene ikke spire ordentlig og græsrødderne vil ikke kunne etablere et godt rodnet i den nye jord.

Mangel på forberedelse af jord betyder spild af penge og energi, når det kommer til græsplæner. I denne artikel kan du læse, hvordan jorden forbedres og forberedes, før den nye græsplæne anlægges.

Fræsning/grubning af jorden før anlæg af græsplæne

Det første, der bør udføres, er en grubning af jorden. Dette gøres ved at fræse de øverste 20 cm af jorden op og vende den.

I nogle tilfælde, hvis jorden er særligt komprimeret på grund af meget tung færdsel på arealet (traktose), vil det være nødvendigt at gennemgrave jorden i en dybde på 70-80 cm.

Ved grubning løsnes og iltes jorden, hvilket skaber de bedste forhold for spiring og trivsel for både græsfrø og rullegræs.

Grubning udføres med en jordfræser (kan lejes i de fleste byggemarkeder).

Jordforbedring af det øverste jordlag

Hvis jorden er dårlig, tør og næringsfattig, kan det være nødvendigt at blande det øverste jordlag med ny muldjord, kompost og grus.

Muldjord og kompost sikrer god næring og fugt, der er vigtig for spiring og trivsel.

Gruset blandes i jordlaget for at etablere en slag dræn - når det regner vil vandet lettere ledes væk fra overfladen. Dette er især nyttigt, hvis jorden er meget leret.

Afretning af jorden

Afretning er blandt andet vigtigt for den nye græsplænes udseende, samt for en græsplæne af rullegræs’ trivsel.

En plan og jævn græsplæne vil desuden være lettere at slå, når den tid kommer.

Når jorden skal afrettes, kan man bruge den flade side af en rive til at fordele det øverste jordlag og fylde huller og fordybninger.

Det kan være nyttigt at spænde rettesnore ud over arealet for bedre at kunne få øje på steder, der er ujævne.

Når jorden er nogenlunde plan, kan du foretage den sidste afretning ved hjælp af en metalstige, som trækkes hen over jorden. Herefter rives jorden grundigt igennem, så der ikke ligger grene, småsten og andre løse elementer.

Beregn en pris på anlæg af ny græsplæne her

Det kan være en besværlig og langsommelig proces at anlægge en ny græsplæne - derfor foretrækker mange også at få en anlægsgartner til at stå for arbejdet.

Vil du gerne vide, hvor meget det koster at få anlagt en ny græsplæne professionelt, kan du benytte dig af vores online prisberegner, som du finder øverst på siden. Prisberegningen udføres nemt, hurtigt og helt gratis.

Når du beregner en pris på en ny græsplæne, tilbyder vi - som en ekstra bonus til vores brugere - at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en anlægsgartner, som kan vejlede dig om dine muligheder og give dig en endelig pris/et tilbud på din haveopgave.

Mødet, som afholdes hjemme hos dig, er fuldstændigt gratis og helt uforpligtende - du forpligter dig på ingen måde til at tage imod gartnerens tilbud efter mødet.

Du er naturligvis velkommen til at takke nej til dit gratis møde, når vi ringer dig op.

Find en grundig vejledning til prisberegneren og vores samlede service her.

gartnerpris.dk