Cookie Consent by Cookie ConsentDen nye nordiske køkkenhave | Find grundprincipperne her

Den nye nordiske køkkenhave

Sådan fungerer vores service

1

Indtast opgaven

Indtast din have-opgave i beregneren

2

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på en gartner pr. mail med det samme

3

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit haveprojekt

Beregn prisen her

Selvom - eller måske fordi - vi har et klima i Danmark, hvor somrene er kølige, og vintrene er varme, har vi helt særlige muligheder for at dyrke grønsager og frugter, der smager af mere.

Den danske jord er ung og har et højt koncentrat af organiske stoffer - dette gør den frodig. De organiske stoffer i den danske jord hjælper til at holde på vandet og gør, at mikroorganismerne stortrives. Alt dette hjælper planterne, når de skal danne rodsystemer, der effektivt optager næringsstoffer.

Vil man anlægge eller omlægge sin køkkenhave, kan man med fordel kaste et blik på det nye nordiske køkken og få inspiration til, hvilke grønsager, frugter og bær, man skal vælge til sin nye køkkenhave.

Det nye nordiske køkken sigter nemlig blandt andet efter at fremme de lokale, de velsmagende og de næringsrige grøntsager, frugter, svampe og bær, som er særegne for norden.

Grundprincipperne i det nye nordiske køkken

I manifestet udarbejdet Nordisk Køkkensymposium fra november 2004, beskrives grundprincipperne for det nye nordiske køkken, heriblandt:

  • At det nye nordiske køkken skal udtrykke renhed, friskhed og enkelhed. Dette betyder blandt andet, at fødevarerne skal dyrkes med fokus på økologi, sundhed og den gode smag.
  • At der skal være fokus på at udnytte de nordiske råvarer til nye anvendelser - køkkenet skal udvikles med input fra hele verden, men det skal være baseret på de naturlige, nordiske råvarer.
  • At det skal bygge på de råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande. Vi har i norden nogle særlige vækstbetingelser, der gør, at visse grøntsager, bær og frugter smager af mere og smager særligt god - dette skal vi udnytte.
  • At fokuset skal skiftes fra, hvad vores mad absolut ikke må indeholde, til hvad det rent faktisk helst skal indeholde. I senere årrækker har der eksempelvis været fokus på fedtstoffer og deres helbredsmæssige gener, men ikke i nogen særlig grad på den naturlige velsmag og næringsstofferne i råvarerne, vi anvender.

Manifestet kan findes i sin fulde længde på Claus Meyer’s hjemmeside.

Afgrødernes forhold i den nordiske køkkenhave

Der er særlige typer afgrøder, som passer særligt godt ind i den nordiske køkkenhave.

Kuldetolerante grøntsager kan både tåle frost og trives desuden bedst i køligere klimaer. De trives bedst ved 16-18 grader og har det generelt bedst med en temperatur, der ligger under 24 grader. Blandt disse er grønkål, rosenkål og gulerødder.

Særligt for det nordlige kystklima og den nordiske køkkenhave er, at modningssæsonen er lang her. Nogle frugter og bær har særligt godt af at modnes langsomt - det får dem til at smage af mere.

Jorden i Danmark er desuden fyldt med mikronæringsstoffer som jern, mangan, nikkel, kobber og zink. Disse er vigtige for planternes trivsel - selvom planterne kun har brug for ganske små mængder af disse næringsstoffer, er det meget vigtigt, at de er til stede. Hvis planten får sine behov dækket, bliver den større, stærkere og mere modstandsdygtig.

Hvad skal jeg plante i min nordiske køkkenhave?

Her er et par bud på, hvilke planter der er værd at plante i din nye nordiske køkkenhave:

Kål
Blomkål, broccoli, sommerhvidkål og spidskål egner sig godt som sommergrøntsager - husk at dyrke grøntsager til alle tider af året - og hvidkål, rosenkål, grønkål og rødkål egner sig bedst til efteråret og vinteren.

Kål har en stor plads i den nordiske køkkenhave, da de har masser af smag, næringsstoffer og holder sig længe og godt, efter de er høstet. Kål behøves ikke tilberedes på traditionelle danske måder - find gerne inspiration hos andre kulturer!

Bær
Jordbær, stikkelsbær og hindbær kan høstes om sommeren. Solbær, jostabær, ribs, guldbær, morbær og blåbær kan typisk høstet om sensommeren. Til efterårshøsten kan man med fordel vælge at plante brombær, boysenbær, taybær, tyttebær, tranebær eller hyldebær.

Hvis man planlægger sin køkkenhave med en kombination af bærtyper, kan man altså have friske bær fra juni og helt til oktober.

Danske bær er rige i smag og næring - nordiske bær er blandt de bedste i verden, når det kommer til både smagsindhold og næringsværdi. Udnyt muligheden for at langtidsmodne bærene i det danske klima og nyd godt af de mange anvendelsesmuligheder.

Æbler og andre frugter
Æbletræer, pæretræer, blommetræer og kirsebærtræer kan give særligt saftige og velsmagende frugter i haven. Vælg dog helst sorter, der egner sig til det nordiske klima.

Og glem ikke nødderne. Valnødder, hasselnødder og mandler er sunde og har gode, kraftige smage, som kan anvendes i mange forskellige sammenhænge

Rodfrugter
Jordskokker, gulerødder, rødbeder, selleri, persillerod og andre rodfrugter er fulde af fibre og er desuden langtidsholdbare under de rette forhold.

Særligt peberrod har også vundet indpas i det nye nordiske køkken - peberrod indeholder faktisk tre gange så meget C-vitamin som citroner.

Der er mange andre muligheder for at forsyne det nordiske køkken gennem sin køkkenhave. Ud over de mere mættende planter kan man også plante krydderurter i køkkenhaven og gøre den gode, sunde mad endnu mere velsmagende.

Spørg gerne i havecentret eller på en planteskole, hvis du vil have vejledning om gode, nordiske planter til køkkenhaven.

God fornøjelse med det nordiske køkken.

Prøv vores andre beregnere lige her, og få en pris på 2 minutter.