Free cookie consent management tool by TermsFeed Såning af græs - sådan anlægges en græsplæne | Gartnerpris

Såning af græs - sådan anlægges en græsplæne

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på en gartner pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit haveprojekt

Beregn prisen her

Hvis græsplænen har lidt skade over vinteren, er blevet hullet og skaldet eller er svedet af i sommertørken, kan det bedste og eneste, man kan gøre, være at så en ny græsplæne.

Her kan du finde gode råd og vejledning om såning af græs.

Hvornår er det bedste tidspunkt at så en ny græsplæne

Når man sår en græsplæne, bør man være opmærksom på at tage hensyn til visse forhold i jorden og temperaturen for at sikre optimal og sund spiring.

Jorden må ikke være for kold og heller ikke for varm - hvis den er det, vil græsfrøene ikke spire ordentligt og både tid og kræfter er spildt. Derudover må jorden heller ikke være for tør, som den ofte bliver i de varmere måneder og i tilfælde af tørke.

Den optimale jordtemperatur for spiring er over 20-25 grader, og som en tommelfingerregel må jorden ikke være under 10 grader eller over 30 grader.

Den optimale periode for såning af en ny græsplæne er august-september, men man kan også sagtens få succes med sin græssåning i april-maj.

Valg af græsfrø

Græsfrøene, der vælges, er vigtige for resultatet af dine anstrengelser og for holdbarheden af græsplænen.

Der er udviklet forskellige græsfrøblandinger, der egner sig til forskellige jordtyper, brugsforhold og terræntyper.

Skal græsplænen bruges til fodboldspil og lignende mere “voldsomme” aktiviteter, bør man vælge én type græsfrø, og hvis den skal være tæt, fin og primært plantes for udseendets skyld, vælger man typisk en anden type.

Når du vælger græsfrø, bør du rådføre dig med en gartner eller få vejledning i planteskolen/havecentret, og vælg ikke de billigste - kvalitet og pris hænger sammen, når det kommer til græsfrø.

Forberedelse af jorden før såning af græs

Et af de vigtigste forhold, man absolut bør tage hensyn til, når man sår græs, er jordforholdet.

For at opnå god spiring er der tre hovedområder, der skal være i orden:

  • Temperatur
  • Ilt
  • Vand

Før såning af græs, bør du forberede jorden ved grubning/fræsning (gennemgravning af arealet, der løsner og ilter jorden), afretning og eventuelt gødning og erstatning af det øverste jordlag.

Du kan læse en vejledning til, hvordan du forbereder din jord før såning af græs her.

Sådan sås græsset

Når jorden er forberedt, er det tid til selve såningen. Her er det vigtigste, at græsfrøene bliver fordelt jævnt over hele arealet.

Man kan sikre sig, at fordelingen er jævn ved at anvende en såmaskine (kan evt. lejes hos en frøforhandler eller i et havecenter). Alternativt kan man inddele arealet i mindre kvadrater afmærket med snor og afmåle græsfrø i portioner, der passer til hvert areal.

Tommelfingerreglen er, at der skal spire et græsfrø i hver kvadratcentimeter - dette bliver til ca. 2-3 kg frø pr. 100 m2. Det kan være en fordel at øge mængden med 50%, hvis man ønsker en meget tæt græsplæne med mindre ukrudt.

Når frøene er fordelt, skal jorden rives let igennem, så frøene kan trænge godt ned i jordlaget. Herefter afsluttes processen med at tromle jorden med en havetromle (kan lejes i et byggemarked), hvilket gør jorden jævn og fast. Dette bevirker blandt andet, at du ikke kommer til at pløje jorden op igen, første gang du kører over den nye plæne med græsslåmaskinen.

Beregn en pris på såningen af en ny græsplæne her

Såningen af en græsplæne kræver tålmodighed, overblik og - i mange tilfælde - gode, grønne fingre.

Da det ikke er alle, der har tid, mulighed og evner til selv at så deres egen græsplæne, vælger mange at få en anlægsgartner til at anlægge den nye græsplæne.

En anlægsgartner har udstyret, erfaringen og den viden, der skal til for at opnå den smukkeste og mest velanlagte græsplæne.

Vil du gerne vide, hvad det kan koste at få en anlægsgartner til at stå for såningen af din nye græsplæne? Prøv vores prisberegner øverst på siden og beregn en pris på anlæggelsen af en ny græsplæne - alt inklusive.

Du kan læse en grundig vejledning til vores prisberegner og vores samlede gratis service til brugerne her.

gartnerpris.dk