Free cookie consent management tool by TermsFeed Sneskimmel, frost og skadedyr | Trusler mod din græsplæne

Sneskimmel og andre græsplager

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på en gartner pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit haveprojekt

Beregn prisen her

Der er meget, der kan ødelægge en fin, grøn græsplæne. I værste fald bliver man nødt til at anlægge en helt ny græsplæne for at genoprette havens gode udseende.

I denne artikel kan du finde oplysninger om nogle af de sygdomme og græsplager, du bør være opmærksom på, hvis du gerne vil bevare græsplænens gode stand.

Sneskimmel og andre svampesygdomme

Sneskimmel er blandt de svampesygdomme, der kan ødelægge en græsplæne. Sneskimmel er den mest udbredte svampesygdom i Danmark og er en såkaldt udvintringssvamp.

Dette betyder, at så snart vinteren er ovre, udtørres og dør græsplænen.

Sneskimmel starter som brunlige pletter på græsplænen, der i starten har en diameter på ca. 5 cm. Efter en periode breder pletterne sig og bliver omkring 30 cm. i diameter. Når pletterne, som er slimede og fugtige, udtørrer, dannes der en hård skorpe på græsset.

Sneskimmel kan både opstå efter snedække og i kolde og fugtige perioder om vinteren.

For at mindske risikoen for sneskimmel bør man rive løse elementer og afklippet græs af græsplænen i november-december og evt. sprøjte med jern eller kobber.

Der findes mange forskellige svampearter, der angriber græsplæner, herunder rodbrand, rød tråd og hekseringe. De fleste kan man undgå ved at sørge for at plænen er “ren og pæn”, altså ryddet for blade og afklippet græs, veldrænet og ved gødskning.

Frost- og vinterskader

Når frosten har bidt sig godt fast i landet, er der risiko for frost- og vinterskader på plænerne rundt omkring i danmark.

Udvintringsskader er skader, der bevirker, at plænen eller dele af plænen dør, så snart vinteren er ovre.

De mest almindelige vinterskader er de følgende:

  • Kvælning: Et tykt islag kan afskære tilførslen af ilt til græsset.
  • Svampesygdomme: svamp udvikler sig under lag af sne og/eller plantemateriale og inficerer græsset.
  • Mangel på lys: Alle planter har brug for sollys til at overleve, og ligger græsplænen meget afskærmet, kan det skade den.
  • Udsultning: Næringen i jorden bliver opbrugt i løbet af en længere frost- og kuldeperiode.
  • Udtørring: Kolde vinde kan udtørre græsset.

Den bedste måde at sørge for, at græsplænen kommer godt igennem en kold og hård vinter, er ved at holde øje med dens tilstand i løbet af vinteren. Hver “plage” har sit eget middel, og der er desværre ikke noget, man kan gøre for at undgå dem alle.

Er man i tvivl om, hvad man skal gøre for at hjælpe en pint og plaget plæne, kan man med fordel konsultere en anlægsgartner for råd og vejledning.

Gåsebiller og andre skadedyr

Der er mange typer skadedyr, der kan gøre skader på græsplænerne i Danmark. Det er både insekter, fugle og pattedyr vi skal passe på, når vi gerne vil bevare en pæn plæne året rundt.

De mest almindelige skader sker på grund af følgende skadedyr:

  • Mosegrise og muldvarpe, der laver huller i græs og bede.
  • Krager og andre fugle, der graver dele af plænen op for at lede efter insekter i jorden.
  • Gåsebiller og hårmyg, som lægger larver i græsset, der gnaver i græsrødderne og bevirker, at græsset dør i store græsflader.
  • Mosestankelben, der lægger larver, som æder græsset om foråret, når det spirer.

Der findes metoder til at bekæmpe hvert skadedyr. Den sikre løsning er kemiske midler, der dræber skadedyrene, men mange vil helst ikke bruge kemiske midler i haven.

Har du problemer med skadedyr, der ødelægger græsplænen, kan du spørge om råd i et havecenter eller hos en gartner - dette er den bedste måde at være sikker på at midlet passer perfekt til plagen.

Beregn en pris på en ny græsplæne her

Er du blandt de uheldige, som står med græsplæneskader, der har ødelagt havens udseende? Der er råd at hente på Gartnerpris.dk.

Med vores online prisberegner øverst på siden, kan du beregne en pris på en ny græsplæne - det er hurtigt, nemt og helt gratis at anvende prisberegneren.

Når du beregner en pris på en ny græsplæne, tilbyder vi, som en ekstra gratis service til vores brugere, at arrangere et møde med en lokal gartner, der kan komme hjem til dig, vejlede dig om dine bedste muligheder og give dig et tilbud på din haveopgave.

Dit møde er helt gratis og fuldstændigt uforpligtende - du forpligter dig på ingen måde til at tage imod gartnerens tilbud efterfølgende.

Find en grundig vejledning til brugen af prisberegneren og vores samlede gratis service til brugerne her.

gartnerpris.dk