Stubfræsning er en billig og let måde at fjerne træstubbe og rødder. Tidligere har man været tvunget til at opgrave rødder og køre dem bort, men med en stubfræser går det hurtigere, og der efterlades færre og mindre spor efter arbejdet.
Derudover er stubfræsning mindre risikofyldt, da siderødder ikke rykkes op som ved opgravning. Siderødder kan, uden at nogen ved det, have bredt sig op mod huset, under fortovet og kan have filtret sig ind i ledninger og rør i undergrunden. Derfor er der en risiko for at forvolde store skader, hvis rødderne rykkes op i forbindelse med en opgravning.
Når man fjerner træstubbe og rødder ved stubfræsning, rykkes siderødderne ikke op, og der er derfor mindre risiko for at skade hus, have og omkringliggende ejendomme.
Sådan udføres en stubfræsning
Stubfræsning udføres ved hjælp af en maskine, der rasper træstubben i stykker ned i en dybde på ca. 30 cm. Ønsker man en dybere fræsning, koster det som regel mere.
Når stubben er raspet i stykker, vil man være i stand til at fylde hullet med jord og beplante området. Fliset/træsmulerne, der er tilovers, kan anvendes i bede og under buske som ukrudtsbekæmpelse eller afbrændes.
Stubfræseren kræver et adgangsmål på lige omkring 90 cm i bredde - dette betyder, at man i de fleste tilfælde ikke er hæmmet af stakitter eller hegn, da maskinen vil kunne komme igennem en almindelig havelåge.
Stubfræsning udføres normalt af en anlægsgartner eller en anden fagperson med passende ekspertise og maskineri.
Sådan beregner du en pris på fjernelsen af en træstub ved stubfræsning
Du beregner en pris på stubfræsning på følgende måde:
- Vælg først ‘Træer og stubbe’.
- Herefter vælger du ‘Fjernelse af træstub’.
- Du indtaster, hvor mange træstubbe du ønsker at få fjernet.
- Tryk ‘Beregn prisen’, og indtast dine kontaktoplysninger.
- Du modtager nu din vejledende pris pr. mail.
Vær opmærksom på, at den pris, du beregner, er en vejledende pris. Prisen er fastsat med udgangspunkt i højeste fællesnævner på landsplan og er altså en vurdering af prisniveauet og ikke det samme som et tilbud eller en endelig pris.
Få et gratis møde med en anlægsgartner
Har du en eller flere træstubbe, som du overvejer at få fjernet ved stubfræsning, kan du med fordel benytte dig af vores online og offline service.
Med vores online prisberegner kan du beregne en vejledende pris på fjernelse af træstubbe ved stubfræsning og hurtigt og nemt få indblik i prisniveauet for din opgave.
Derudover tilbyder vi at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en fagmand, der kan komme ud og besigtige din opgave, give dig svar på alle dine spørgsmål samt en endelig pris på din stubfræsning.
Mødet, som finder sted hjemme hos dig, er fuldstændigt gratis, og du fastsætter selv afholdelsestidspunktet i samarbejde med vores kundeservicemedarbejder, når du ringes op.
Ønsker du ikke et gratis møde, takker du bare nej til vores medarbejder, når denne ringer dig op.
NB! Du er på ingen måde forpligtet til at tage imod fagmandens tilbud efter mødet.
Du kan læse mere om Gartnerpris.dk og vores samlede gratis service til brugerne.