Fisk kan være et fornøjeligt og afstressende element i haven og hverdagen. Fisk trives bedst i store, dybe havedamme, der jævnligt bliver vedligeholdt og rengjort.
I denne artikel kan du få indblik i nogle af de forhold, man bør overveje, når man tænker på at anlægge sig en fiskedam i haven eller på at anskaffe sig fisk til sin nuværende havedam.
Valg af fisk til havedammen
Når du skal vælge fisk til havedammen, er det en god idé at søge vejledning hos dyrehandlen.
Forskellige fisk har forskellige behov og krav mht plads og vandkvalitet, og dette er vigtigt at have styr på, før man anskaffer sig fisk til havedammen.
Har du ikke tidligere haft fisk i haven, vil guldfisk sikkert være en rigtigt god begynderfisk. Guldfisk stiller ikke store krav til plads og vandkvalitet, og du kan opleve, at de yngler ganske kort tid efter udsættelse.
Hvis du dog gerne vil have et rigt dyreliv med guldsmede og frøer i din havedam, kan du overveje at sætte små fisk ud i havedammen, eksempelvis hundestejler. De større fisk som guldfisk og karper synes nemlig at guldsmedelarver og haletudser er en lækker spise.
Har man en havedam med grus eller sten i bunden, kan karusser være nogle dejlige fisk at have. De er robuste, de skal ikke fodres, og de kan klare sig med et lavt iltniveau. De har det dog med at hvirvle slam op fra bunden, og derfor er de bedst i havedamme med fast bund.
Sådan skaber du et godt miljø for dine havefisk og andre beboere
- Byg fiskedammen med flere dybder/niveauer, så fiskene har flere steder at gemme sig, alt efter temperatur og vejr. Hvis du skal have fisk i din havedam, skal den helst være mindst 1,3 meter dyb på midten og gerne 1,5 meter - så har dine fisk det bedst om vinteren.
- Undgå skarpe kanter og sten i din dam - nogle fisk er lidt klodsede og kan godt komme til at støde ind i genstande i dammen og rive sig.
- Plant vandplanter i havedammen, som kan give skygge og hjælpe til at opretholde et godt vandmiljø.
- Anlæg en særlig afdeling af havedammen til insekter og frøer. Hvis der er en barriere mellem denne og selve havedammen, vil fiskene ikke kunne komme derover. På den måde vil insekter og frøer få fred til at yngle.
- Sørg for at holde havedammen ren og fri for alger og slam på bunden.
Rengøring af fiskedammen
Det er vigtigt for dine fisks velbefindende, at du sørger for, at fiskedammen er ren og fri for skidt og nedfaldne blade.
Du bør jævnligt rengøre fiskedammen ved at fjerne nedfaldne blade og lignende med et net. Hvis man lader fiskedammen passe sig selv helt, kan man risikere, at algebestanden vokser og optager så meget af vandets iltindhold, at fiskene dør.
Du kan læse mere om vedligeholdelse af havedamme her.
Fodring af fisk i haven
Det er vigtigt ikke at overfodre fisk - uanset om de bor indendørs eller udendørs. Fisk skal aldrig have mere mad end de kan spise i løbet af et par minutter.
På varme sommerdage, er det godt at fodre dem oftere. Her gælder samme regel dog. Giv dem en portion, der kan spises i løbet af et par minutter.
Giv gerne dine fisk myggelarver eller anden form for levende føde. Disse fås i dyrehandlen.
Om efteråret skal fiskene gerne have lidt mere at spise end normalt, så de kan opbygge en vis reserve til vinteren.
Om vinteren skal man slet ikke fodre fiskene i haven. Fiskene går nemlig i hi og har ikke brug for føde.
Beregn en pris på en fiskedam i haven
Skal man have en fiskedam, skal den anlægges ordentligt - ellers risikerer man i værste fald at fiskene dør, når vinteren kommer.
Vil du vide, hvor meget en fiskedam anlagt af en anlægsgartner koster? Med vores online prisberegner kan du beregne en pris på en ny havedam.
Når du anvender vores prisberegner tilbyder vi som en ekstra gratis service til vores brugere at arrangere et møde med en kompetent, lokal anlægsgartner for dig.
Mødet, som vil finde sted hjemme hos dig, er helt gratis og fuldstændigt uforpligtende - du er altså på ingen måde forpligtet til at tage imod gartnerens tilbud efterfølgende.
For at få dit gratis møde behøver du bare beregne en pris og indtaste dine kontaktoplysninger i prisberegneren - herefter sørger vi for resten.
Læs mere om vores samlede gratis service til brugerne af vores hjemmesider her.